Skeletbjergene

Skeletbjergene

”Foran dem tegnede Stenkroppen takker mod himlen. Bjergene lignede tænder, der hostede klumper af sne op. Laviner væltede ned som floder. Nogle af floderne fortsatte ud over en kant og forsvandt ned i dalen.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard
Et kort over Skeletbjergene - Fra fantasyromanen Korndybet
Skeletbjergene betegner hele den bjergkæde, der omgiver Stenkroppen. Se det samlede kort over Stenkroppen her.

Skeletbjergene er den enorme bjergkæde, der omgiver Stenkroppen. Adskillige kilometer høj og umulig at bestige – primært på grund af det grove terræn, det vanvittige vejr og den syrlige luft, der oppe i tinderne er så sur, at den ætser både hud og kød. Ikke et eneste sted lader bjergkæden sig rive over til fordel for en lille slugt, en lille slette eller en stenfolkeskabt passage, der leder ud af den indre dal. Kun et enkelt sted finder man den såkaldte Flænge, men Flængen rækker næppe mere end et par hundrede meter ind i bjerget.

Man har skam forsøgt at hakke sig gennem klipperne, men hver gang har jordskælv lukket tunnellerne. Hvis de eventyrlystne da ikke er blevet fanget af kongens vagter inden. For som bekendt er det forbudt at flygte ud af Stenkroppen.

Eftersom dalen inden for bjergene fortrinsvis er flad, kunne man rent geologisk godt få den tanke, at noget tungt engang har ramt verden. Et kæmpe fremmedlegeme har måske tørnet sammen med klipperne og skabt et stort rundt hul, som stenfolket nu lever i. Hvem ved, måske var det ligefrem fremmedlegemet, der indeholdt kimen til stenfolket. Det er selvfølgelig kætterske tanker, for det stemmer ikke overens med den officielle skabelsesberetning.

Skeletbjergene er primært hvide på grund af det kraftige snefald. Men efter laviner ser man ind imellem den grå flade bagved, der primært udgøres af granit.


Skeletbjergene er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler