Nattetræ

Nattetræ

”Det var frugterne, der lyste kraftigst, runde, hvide og på størrelse med et barns knytnæve. De sad så tæt, at de rørte ved hinanden. Som lanterner på en snor eller dug på et edderkoppespind en tidlig morgen.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

Nattetræer er en uddød træsort, der eksisterede i Stenkroppen for hundredvis af år siden. Det særlige ved træerne var – hermed deres navn – at de ikke tålte dagslys. Man fandt dem derfor i klippehuler, i bunden af store fyrrenålsskove, i lommer af isen og i underjordiske grotter. De producerede deres eget lys og varme og var på den måde i stand til at holde sig optøede, men i takt med, at Stenkroppen blev koldere, måtte nattetræerne give op.

Tiden med nattetræer var ellers storslået. Folk tog på ture i Skeletbjergene for at se de oplyste grotter og de flotte træer. De fleste nattetræer var spækket med klaser af frugter, og det var oftest dem, der afgiv lys, så man fik et indtryk af tusindvis af små lanterner, der svævede i mørket.

Men man skulle holde nallerne fra frugterne, for de hørte blandt de giftigste vækster i verden. Ganske få sekunder efter indtagelse af en nattetræsfrugt ville maven gå i kramper, og efter få minutter var man død. Derfor var det også et vovet foretagende, når folk plantede deres egne nattetræer derhjemme. Man yndede at sætte dem i kældre og spisekamre, så man havde en naturlig og gratis kilde til lys, men ind imellem mistede et nysgerrigt barn desværre livet, når de sødlige frugter lokkede.

De sidste nattetræ blev set for cirka 550 år siden. Det stod i en klippehule på Den Slidte Tinde og blev opdaget, da man skulle gøre plads til flere fængsler.


Nattetræer er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler