Nandan

Nandan

”Nandan var elsket af folket og gjorde sit arbejde så godt, at han sad til bords med kongen under visse højtideligheder.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

Nandan (år 1.209 – 1.253) var en af Stenkroppens mest velrespekterede præster. I sin store kirke, der lå tæt på det kongelige slot, tog han imod snesevis af stenfolk, der havde brug for at finde trøst i religiøse forskrifter. Det foregik primært i små aflukker, hvor han – eller hans lærlinge – vejledte de triste skæbner og bedte for dem. Men det var også en stor hjælp, når folk sad i kirken og sang sammen, eller når Nandan tog ud for at besøge familier, der havde svært ved at nå kirken selv.

Nandans virke havde stor betydning for kongen, for de religiøse skrifter støttede op om både kongegerningen og hele skabelsesberetningen, der som bekendt tager udgangspunkt i førstekongen Yama. Af samme grund var det også et problem, da en af Nandans lærlinge begyndte at vejlede de besøgende i lidt ”forkerte” retninger. Det var Nandans egen datter, Rishika, der glemte at slå ned på tanker, der omhandlede Baggrunden – og som ligefrem accepterede, at det var i orden at drømme sig andre steder hen. Nandan opdagede det heldigvis selv – og blev nødt til at slå hånden af sin datter, både for at redde hende og sig selv. Men sladderen begyndte alligevel at løbe, og Nandans virke blev aldrig helt det samme.

Som alle andre præster, var Nandan altid klædt i en hvid kåbe. Han var tynd, men meget høj af statur. Han havde i sine yngre dage et mørkt og krøllet hår, men allerede fra 20-års-alderen begyndte han at barbere det af.

Nandan døde som de fleste andre stenfolk under sin kornrejse, der begyndte med et spring ned i Korndybet.


Nandan er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler