Den Slidte Tinde

Den Slidte Tinde

”Jeg kan lugte bjerget på dig. Jeg kan se kulden i dine øjne – den har lavet sprækker i den brune farve. Jeg ved, at Kamal, stakkels, stakkels Kamal, er på den sidste del af sin kornrejse.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard
Et kort over Den Slidte Tinde - Fra fantasyromanen Korndybet
Den Slidte Tinde ligger i en af Stenkroppens fjerneste egne – og af gode grunde. Se det samlede kort over Stenkroppen her.

Den Slidte Tinde er et bjergplateau i Stenkroppens sydligste del, så langt væk fra Maven som man kan komme. Ude af øje, ude af sind – det er her, de kornrejsende afslutter deres lidelser, langt væk fra deres kære. Det er et bevidst træk, for hvem har lyst til at blive mindet om det svigt, der lå bag deres rejse. De valgte en plante frem for deres elskede. De sagde farvel til verden. Nok havde de svært ved at gøre andet, men naiviteten er svær at besejre. Hvis bare han elskede mig nok, tænker nogle. Så var han blevet hos mig og havde aldrig kastet sig ud i en fem års lang vanvidsfest.

Den Slidte Tinde består af en række barakker, en række vagttårne og en hulens masse enlige stenfængsler, der ligger spredt rundt omkring. Med jævne mellemrum råber de kornsyge af verden, banker på dørene eller tramper, så det kan høres milevidt på en klar dag. Bjergvagterne på stedet har vænnet sig til lyden og kalder det i spøg for De kornsyges symfoni.

Skønt formålet med Tinden er at udviske tristheden fra verden, mindes man én gang årligt de tabte sjæle. Et enormt plantefyrværkeri antændes på vagttårnene, og de farverige eksplosioner kan ses helt ned til Maven, hvor folk samles, hånd i hånd og tillader tårerne at løbe i fuld offentlighed. En vigtig begivenhed for de raske sjæle, men eksplosionerne er sjældent videre behagelige for de kornsyge selv.


Den Slidte Tinde er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler